Grammatik

Store eller små bogstaver

Ved tekstbegyndelse
Det første bogstav i en tekst eller et kapitel, afsnit eller lignende skrives med stort. Der var engang en mand ...
- efter punktum
Det første bogstav efter slutpunktum skrives med stort. Efter forkortelsespunktum skrives der kun med stort, hvis det samtidig fungerer som slutpunktum. De lovede at minde hinanden om at huske penge, billetter, sygesikringsbevis osv. Da de stod i lufthavnen, havde de alligevel glemt deres pas.
- efter spørgsmålstegn og udråbstegn
Det første bogstav efter et spørgsmålstegn eller et udråbstegn skrives som hovedregel med stort. Hvad er klokken? Mit ur er gået i stå.
Sikke et rod! Nu må vi hellere se at få ryddet op.
Efter et spørgsmålstegn eller et udråbstegn, der indgår i direkte tale, skrives det anførende udtryk med lille begyndelsesbogstav. „Det var dog utroligt!” udbrød hun.
- Husk nu at rydde op på dit værelse! snerrede han
- efter kolon
Der skrives med stort efter kolon, når der følger en eller flere helsætninger. De stoppede ved købmanden: Sild uden snaps er nu så trist.
Det var en ren katastrofe: Det så ud til regn. Der var landskamp i fjernsynet. Publikum blev væk.
Der skrives med lille efter kolon, hvis der kun følger en ledsætning, ordforbindelser eller blot ord.
De havde, hvad de skulle bruge: videofilm, pizza og en flaske rødvin.
Tøjet fås i tre størrelser: stor, lille og mellem.
- i rubrikopstillinger eller lignende
I rubrikopstillinger, spørgeskemær eller lignende kan der ved ny linje skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Navn:
Adresse:
Telefonnummer:

navn:
adresse:
telefonnummer:
-i proprier
Proprier skrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav. Morten, Line, Rasmussen, Statsministeriet, Gud, Fido, Asien, Kongens Have, Danmark, Vestergade
Fremmede præpositioner i proprier, der normalt skrives med lille, følger reglerne for stort begyndelsesbogstav ved tekstbegyndelse og efter interpunktionstegn (punktum, kolon m.fl.). De Gaulle ...
Van Damme ...
Von And ...
I proprier, der begynder med en artikel, skrives artiklen med stort begyndelsesbogstav. Når artiklen står adskilt fra resten af propriet, skrives den med lille. Det Kongelige Teater
det ombyggede Kongelige Teater
Den Botniske Bugt
Det Radikale Venstre
Titler på bøger, kunstværker og lignende skrives altid med stort begyndelsesbogstav, også når det første ord er en artikel. Fiskerne
Salme ved rejsens afslutning
Kvinden der klædte sig nøgen for sin elskede
Den grimme ælling
Proprier bevarer stort begyndelsesbogstav ved bøjning. Habsburgerne, Kennedyer,
Kamillaer, Mortener
Afledninger af proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav. københavner, grundtvigianer, afrikansk, finlandisere
Der kan bruges stort begyndelsesbogstav i nydannede afledninger, eller hvis man ønsker at fremhæve afledningens forbindelse til propriet. en Nyrupsk talemåde
det Habsburgske dynasti
Afledninger af flerleddede proprier skrives altid med stort begyndelsesbogstav. en Poul Nyrupsk talemåde
en Lars von Triersk historie
Sammensætninger, som indeholder et proprium, og som i sig selv er proprier, skrives med stort begyndelsesbogstav. Østjylland, Midtsverige, Vinternorge
Sammensætninger, som indeholder et proprium, men som i sig selv ikke er proprier, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Det tilrådes at skrive sådanne ord med lille begyndelsesbogstav. Danmarkshistorie el.
danmarkshistorie
Øresundstog el.
øresundstog
Brandesforsker el.
brandesforsker
I fast indarbejdede sammensætninger, og hvor forbindelsen til propriet er svag, skrives der kun med lille begyndelsesbogstav. højesteretssagfører
middelhavssalt
akillessene
- ved ugedage og måneder
Navnene på ugedagene og årets måneder skrives med lille begyndelsesbogstav. mandag, tirsdag, onsdag
juni, juli, august
- ved højtider og helligdage
Med undtagelse af Kristi himmelfartsdag og Mariae bebudelsesdag skrives navne på højtider og helligdage med lille begyndelsesbogstav. juleaften
påskedag
store bededag
grundlovsdag
sankthansaften
- ved plante- og dyrearter
Navne på plante- og dyrearter skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav. ahorn
gråspurv
Kun i videnskabelige latinske navne skrives det første ord med stort begyndelsesbogstav. Acer pseudoplatanus
Passer domesticus
- ved historiske begivenheder, epoker og geologiske perioder
Navne på historiske begivenheder og epoker samt geologiske perioder kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Første Verdenskrig el.
første verdenskrig
Oktoberrevolutionen el.
oktoberrevolutionen
Stenalderen el.
stenalderen
Kridttiden el. kridttiden
- i titler
Tituleringer skrives med stort begyndelsesbogstav. Deres Majestæt
Deres Excellence
Deres Kongelige Højhed
Øvrige titler kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Dronning Margrethe el.
dronning Margrethe
Præsident Kennedy el.
præsident Kennedy
- i tiltaleord
Visse tiltaleord skrives med stort begyndelsesbogstav. I, De, Dem, Deres
øvrige tiltaleord og bøjningsformer af tiltaleord skrives med lille begyndelsesbogstav. du, dig, din, jer, jeres
- i forkortelser
De følgende regler angiver kun de generelle retningslinjer for brugen af store og små bogstaver i forkortelser.
Forkortelser, der består af begyndelsesbogstaverne fra flere ord eller orddele, skrives som hovedregel med store bogstaver. DSB, EU, FM, FN
Nogle forkortelser af denne type, som samtidig er appellativer, skrives med små bogstaver. Bemærk, at forkortelser af denne type følger reglerne for stort begyndelsesbogstav ved tekstbegyndelse og efter interpunktionstegn (punktum, kolon m.fl.). aids, cd-rom, edb, it, pc, tv,
wc
Pc står for personal computer.
Forkortelser, der er proprier, og som læses som rigtige ord og ikke som en opremsning af bogstaver, kan skrives med stort begyndelsesbogstav. NATO el. Nato
OPEC el. Opec
UNESCO el. Unesco
Forkortelser for grundstoffer og deres forbindelser skrives altid med stort begyndelsesbogstav. H, He, Au, O, NaCl
-i bogstavord
Ord, der begynder med et bogstav, der angiver formen på det, ordet betyder, skrives med stort begyndelsesbogstav. T-kryds, T-shirt, V-hals
Bogstaver, der udtrykker rækkefølge, kvalitet, type og lignende, skrives med stort A-menneske, C-holdet, opgang F, B-film, liste Ø

Retskrivning
Stavning
- Dobbelt- eller enkeltskrivning
- Sær- eller sammenskrivning
- Store eller små bogstaver
- Orddeling

Tegnsætning
- Punktum
- Spørgsmålstegn
- Udråbstegn
- Kolon
- Semikolon
- Komma
- Tankestreg
- Parentes
- Anførselsestegn
- Bindestreg
- Apostrof
- Skråstreg
- Accenttegn

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger